Pas på dem, der lover dig
gule og grønne skove

 

 

 

Elmarkedet er frit, og i Energinord hilser vi sund konkurrence velkommen – når det foregår på ærlig vis. Det gør det desværre langt fra altid. Mange oplever, at pågående telefonsælgere lokker dem til at skifte selskab under falske forudsætninger. Nogle sælgere udgiver sig tilmed for at være fra Energinord og beder om, at man bekræfter sine personlige oplysninger – og så kan man ellers risikere at skifte selskab uden at vide det. Energinord samarbejder ikke med nogle af disse selskaber, og vi kunne aldrig drømme om at videregive vores kunders oplysninger til nogen.

Umiddelbart kan priserne virke favorable og tilbuddene for gode til at afslå – men der er oftest tale om skjulte omkostninger og gebyrer, når man læser det med småt. 

 

NYHED: Energiselskabet Gul Strøm har vildledt forbrugerne og overtrådt god skik i sin markedsføring af elprodukter.  Læs pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmanden her >>

 

Forbrugeraftaleloven

Vidste du, at det faktisk slet ikke er lovligt, når et selskab ringer for at sælge en
ydelse, hvis ikke du har givet samtykke til det? Det fastslår Forbrugeraftaleloven.

Læs mere om Forbrugeraftaleloven

Det skal du være opmærksom på! 

Bliver du ringet op af en telefonsælger fra et energiselskab, bør du generelt
forholde dig kritisk. Her er et par ting, du skal være opmærksom på:

Talebobbel ikon  

Sig ikke ja til et tilbud i telefonen
Bed altid om at få tilsendt noget materiale og dokumentation, som du
kan læse grundigt, inden du siger ja til noget.

 

Lommeregner ikon  

Spørg ind til tilbuddet
Sørg for at få svar på, hvorvidt der er tale om et tidsbegrænset tilbud,
om der er en bindingsperiode, og hvad prisen er, når tilbuddet udløber.

 

Forstørrelsesglas ikon  

Husk det med småt
Når sælgerne lokker med lave elpriser, undlader de som regel at
fortælle om de gebyrer og afgifter, du skal betale til f.eks. dit netselskab.
Læser man det med småt, er der ofte ikke tale om nogen besparelse.

 

Person ikon  

Personlige oplysninger
Undlad at give/bekræfte personlige oplysninger. Nogle sælgere ligger
inde med dit CPR-nummer og påstår, at de har fået det fra os. Vi kunne
aldrig finde på at videregive dine oplysninger.

 

Lås ikon  

Sælgeren har ikke adgang til din regning
Sælgeren påstår måske at kunne se, hvad du betaler for din strøm –
men det er kun dit nuværende el-selskab, som kan se din regning.

 

Telefon ikon  

Ring til os, hvis du er i tvivl
Vores Kundeservice sidder altid klar til at besvare dine spørgsmål og
gennemgå din regning.

 

FAQ

 

Nej. Energinord samarbejder hverken med Modstrøm, Gul Strøm, NaturEnergi, Blue Energy, GasEl eller lignende. Vi tager Persondataloven meget seriøst og kunne aldrig finde på at videregive dine oplysninger til nogle af disse selskaber. Det er altså ikke sandt, når en sælger påstår at have dine oplysninger fra os.

Det kan du se på din årsopgørelse. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakt os, så vi kan gennemgå din regning. På denne side kan du få et overblik over de forskellige afgifter og gebyrer, som er en del af din regning.

Hvis en sælger fra et andet selskab påstår at samarbejde med os, kan du være sikker på, at vedkommende ikke har helt rent mel i posen. Derudover bør du generelt forholde dig kritisk, hvis sælgeren lover dig meget store besparelser – lyder det for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis også.  

Nej. Mange sælgere påstår, at de kan mindske din elregning, men det er kun dit nuværende energiselskab, som har adgang til din regning og kan se, hvad du rent faktisk betaler.

Er du kommet til at sige ja til et tilbud - eller har du skiftet uden at vide det - kan du kontakte vores Kundeservice. Så hjælper vi dig med at skifte tilbage igen, hvis du ønsker.

 

 

 

Skal vi tjekke tilbuddet for dig?

Har du svært ved at gennemskue, hvad der bedst kan betale sig? Vi hjælper dig gerne
med at sammenligne priser og få overblik over det tilbud, du har fået – uanset om du
er kunde hos os eller ej.

Ring til os på 7015 1670.

Andres oplevelser

 

For 1-2 år siden blev jeg ringet op af en sælger, som fortalte mig hvad jeg betalte i dag, og at han kunne gøre det meget billigere. Det eneste han skulle have for det var et "lille" månedligt gebyr. Jeg sagde, at jeg ville undersøge om den pris, som han fortalte jeg betalte, var rigtig. Han ville så ringe tilbage og gjorde det 2-3 dage senere. I mellemtiden havde jeg fundet ud af, at han ikke kendte min pris - og at hans regnestykke slet ikke kunne hænge sammen.

 

Henrik Hesselberg

Kunden har givet tilladelse til, at vi viser denne udtalelse

Del din oplevelse

Har du været i kontakt med en falsk eller uærlig el-sælger? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Fortæl os om din oplevelse i formularen herunder - jo flere henvendelser vi kan tage med til Forbrugerombudsmanden, desto hurtigere kan vi få sat en stopper for det voksende problem.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os og lad os hjælpe dig
med at vælge produkt

undefined

Ring 7015 1670