Viden om energi

Lad os guide dig gennem de mange dele i din bolig,
der har
betydning for dit forbrug af energi og hvor vi kan finde besparelser på din el- og gasregning.


  • Et jordvarmeanlæg kan dække hele din boligs varmebehov samt forsyne dig med brugsvand hele året.
  • I årets varmeste måneder tilføres de øverste jordlag store mængder energi fra solen, og jorden fungerer altså som et indirekte lavtemperaturs solvarmeanlæg.
  • 65 - 75 % af den energi, der bruges til opvarmning og varmt vand, hentes fra jorden. De sidste 25 - 35 % tilføres i form af strøm.  
  • Jordvarme er en miljørigtig løsning, da det har en meget lav CO2-udledning. Der bruges dog en mindre mængde strøm til at drive anlægget.
  • For at sikre en lang levetid bør der foretages service en gang årligt.
  • I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal der foreligge en tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg, før installationsarbejdet kan igangsættes. Tilladelsen skal søges hos den pågældende kommune.
  • Naturgas udvindes bl.a. fra undergrunden under Nordsøen og transporteres til dit naturgasfyr gennem rørledninger.
  • Naturgassen bruges til opvarmning af boligen og varmt brugsvand.
  • Naturgas er lettere end luft, usynligt og lugtfrit. Derfor tilsættes det er duftstof, så der er mulighed for at opdage udstrømmende gas fra eventuelle utætheder.
  • Naturgas er en af de fossile brændselsformer, der giver den reneste forbrænding.
  • Ældre naturgasfyr kan med fordel udskiftes til moderne kondenserende gasfyr. Kondenserende naturgasfyr udnytter varmen, der er gemt i vanddampen i røggassen. På den måde udnyttes energien i gassen betydeligt bedre end i de traditionelle fyr.
  • Med klimastyring sikrer du, at fyret på den mest effektive måde udnytter den producerede varme til opvarmning på en konstant og behagelig måde.
  • Vær opmærksom på, at kondenserende fyr stiller krav til et effektivt aftræk. Et balanceret aftræk er en dobbeltløsning, hvor luft til brænderen suges ind i det yderste rør, og det inderste rør sender den afkølede gas ud.
  • Røggassen opvarmer forbrændingsluften og udnytter på den måde den energi, der ligger gemt i røggassen.

  • Luft/vand-varmepumpen er et rigtig godt alternativ til et jordvarmeanlæg. Særligt hvis du ikke ønsker eller har plads til at få hele haven gravet op for at få lagt de mange meter slanger, der er et af grundelementerne i et jordvarmeanlæg.
  • En luft/vand-varmepumpe udnytter energien i luften udenfor og omsætter den til varme indenfor i dit hjem.
  • Luft/vand-varmepumpen leverer sin varme gennem husets centralvarmesystem i form af f.eks. radiatorer og gulvvarme.
  • En moderne luft/vand-varmepumpe leverer typisk fire gange mere energi i form af varme, end det forbruger i el set over hele året.
  • For at sikre en lang levetid bør anlægget efterses en gang årligt af en uddannet installatør.
  • Grundet eventuelle støjgener bør pumpen placeres så langt væk som muligt fra soveværelsesvinduer, terrasser og naboskel.
  • Inden installation bedes du undersøge forholdene omkring kollektiv energiforsyning hos din kommune.
  • En luft/luft-varmepumpe udnytter energien i udeluften og omsætter den til varme inde i dit hjem.
  • En luft/luft-varmepumpe består af to dele: en udedel og en indedel.
  • Udedelen, der også kaldes fordamperen, placeres uden for huset, typisk langs ydermuren. Fordamperen opsamler den naturlige varmeenergi, som findes i luften, og overfører den til et kølemiddel, som findes i varmepumpen. Kølemidlet sendes til indedelen, hvor luften opvarmes og sendes rundt i din bolig. Den varme luft fordeles i rummet med en indbygget lydsvag blæser. Luftcirkulationen sikrer en ensartet temperatur både ved gulv og loft, hvilket forhindrer fodkulde og dug på ruder.
  • Luft/luft-varmepumpen giver dig ikke alene en økonomisk besparelse, men sikrer også et behageligt indeklimaet året rundt. Den indvendige del renser luften i rummet og fjerner 99 % af luftbårne mikroorganismer som bakterier, vira og skimmelsvampe.
  • En god luft/luft-varmepumpe fungerer hele året, selv ved minusgrader. I sommerhalvåret kan anlægget indstilles til at køre "modsat", således at varmepumpen fungerer som aircondition.
  • Husk ved køb at være opmærksom på, om varmepumpen er i stand til at klare det danske klima med frost og et til tider højt saltindhold i luften.

  • Fjernvarme er primært baseret på spildvarme fra f.eks. fremstilling af strøm på kraftværker eller afbrænding af affald.
  • Spildvarmen kan enten ledes ud i havet eller genbruges til opvarmning af danske boliger.
  • Brændslet i fjernvarmeanlæggene består hovedsageligt af naturgas, olie, kul eller biomasse. Biomasse kan f.eks. være halm eller træ og har den fordel, at det er CO2-neutralt og derfor mere skånsomt over for miljøet.
  • Det varme fjernvarmevand pumpes ud til din bolig via et isoleret rørsystem, der er gravet ned i jorden. Fremløbstemperaturen ligger på 75-90 grader, når det løber ud i radiatorerne og opvarmer din bolig.
  • Forskellen i temperaturen på det varme vand, der løber ind i dit hus og det "brugte" vand, der løber tilbage til fjernvarmeværket, kan have betydning for din elregning. Jo koldere det "brugte" vand er, desto bedre har du udnyttet varmen i det. Sendes fjernvarmevandet retur med en for høj temperatur, lægger nogle fjernvarmeværker en ekstra afgift på.
  • Der er stor forskel på prisen på fjernvarmen ved de forskellige fjernvarmeselskaber. Nogle fjernvarmeselskaber har energipriser, hvor prisen er sammensat af en fast og en variabel pris. 
  • Elvarme er en simpel form for opvarmning og har en lav installationspris - dog er den forholdsvis dyr i drift. Derudover er elvarme også den opvarmningsform, der udleder mest CO2.
  • Det anbefales at anvende elradiatorer med elektroniske termostater i stedet for mekaniske. Elektroniske termostater er mere præcise og hurtigregulerende og kan derfor reducere dit elforbrug.
  • I 1988 blev der vedtaget et forbud mod at etablere elvarme som primær opvarmningsform i nye og eksisterende huse, der ligger i et område med adgang til fjernvarme eller naturgas.
  • Finansloven for 2013 har dog gjort det  billigere for dig at have elvarme. Det skyldes, at regeringen i finansloven for 2013 vedtog at nedsætte elvarmeafgiften med 42 procent, så den kommer ned på samme niveau som andre energiafgifter. Du kan spare knap 7.000 kr. på din varmeregning i 2013 i forhold til 2012, hvis du bor i et 130 m2 parcelhus og har elradiatorer i hele huset. Alle, der har et elforbrug, der overstiger 4.000 kWh om året, kommer til at få gavn af lovgivningen. 
    Besparelsen gælder også for fritidshuse, der er godkendt som helårsbeboelse. For at få rabatten skal din bolig være registreret og godkendt i BBR-registret med elvarme som primær energikilde. Det kan du tjekke under "Varmeinstallation" i din BBR-meddelelse, som du kan finde på ois.dk
    Når den er registreret, får du automatisk den nedsatte afgift på forbrug ud over 4.000 kWh.
    Hvis den ikke er registreret og godkendt, skal du have fat i et registreringsskema hos dit energiselskab. Udfyld skemaet og send det til kommunen. Når kommunen har godkendt ændringen, sender de skemaet enten til dig eller direkte til energiselskabet. Hvis skemaet sendes til dig, bedes du sende det videre til energiselskabet.
  • Elafgift på målepunkter med solcelle eller vind (nettoafregningsgruppe 6):
    SKAT har i september 2015 udsendt nye retningslinjer vedrørende beregning af reduceret elvarmeafgift i en elopvarmet helårsbolig, der har solcelle eller vindmølle (nettoafregningsgruppe 6).
    De nye retningslinjer præciserer, hvordan egenproduktion af elektricitet, der udveksles med elforsyningsnettet, skal indgå i opgørelsen af den mængde elektricitet, der giver ret til reduceret elvarmesats.
    Konsekvensen ved de nye retningslinjer er, at den mængde elektricitet, der leveres til elforsyningsnettet forlods skal modregnes i de 4.000 kWh, der skal betales fuld elafgift af.
    Læs SKATs regler her

  • På grund af de stigende olie- og gaspriser er biobrændsel blevet mere udbredt i de danske hjem.
  • Biobrændsel er en samlet betegnelse for biologisk nedbrydelige produkter, f.eks. træpiller, flis, brænde, korn og halm.
  • Biobrændsel er stort set CO2-neutralt.
  • Træpiller er den mest anvendte form for biobrændsel og kan med fordel kombineres med et solvarmeanlæg, så du i sommerhalvåret har mulighed for en endnu lavere varmeregning, da fyret helt kan slukkes i denne periode.
  • Fyring med biobrændsel er typisk forbundet med en del vedligeholdelse, og i perioder, hvor du ikke er hjemme, kan det være nødvendigt med en anden opvarmningsform. 
  • Tidligere var fyringsolie den mest anvendte varmekilde i Danmark. Kondenserende oliefyr udnytter varmen, der er gemt i vanddampen i røggassen.
  • Ældre oliefyr har en dårlig udnyttelse af olie, hvilket resulterer i et stort varmetab. Typisk har et ældre oliefyr en virkningsgrad på 65-85 %, afhængig af alder, type og placering.
  • Olie udleder mere CO2 end de fleste andre varmekilder.
  • I henhold til energiaftalen af 2012 er det ikke længere tilladt at installere oliefyr i nye huse, og fra 2016 må du heller ikke erstatte et gammelt oliefyr med et nyt, hvis du kan få fjernvarme eller naturgas i stedet. Det kan derfor stærkt anbefales at undersøge markedet for mulige alternative løsninger, eksempelvis varmepumper. 

  • Aflæs din varmemåler regelmæssigt - gerne hver uge, hvis det er muligt gerne. Det sikrer overblik over dit forbrug.
  • Hold rumtemperaturen i opholdsrum på 20-21 grader C. Ved ubenyttede opholdsrum - min. 16 grader C.
  • Den korrekte temperatur i din fryser skal være -18 grader C.
  • Indstil alle radiatorer i samme rum ens. Dermed sikres en bedre afkøling og bedre varmeudnyttelse.
  • Udluft radiatoren, hvis der er rislelyde.
  • Udluft kraftigt, ca. 10 min. to gange dagligt. Korte udluftninger sikrer et effektivt luftskifte uden større afkøling af boligen.
  • Kontroller for utætheder omkring vinder og døre. Utætheder giver varmetab og træk.

  • Der findes to forskellige former for elradiatorer - almindelige elradiatorer og olieradiatorer.
  • Almindelige elradiatorer består af et varmelegeme, som opvarmer luften direkte.
  • I en olieradiatorer opvarmes olien af varmelegemet i radiatoren.
  • Oliefyldte radiatorer reagerer langsommere end almindelige elradiatorer, men afgiver en mere jævn varme og har en længere eftervarme. Driftsomkostningerne til de to modeller er ens.
  • Elradiatorer må af sikkerhedsmæssige årsager aldrig tildækkes, da de bliver meget varme.
  • Du vil ofte kunne lugte, når en elradiator bliver tændt, da der sker en "afbrænding" af støvpartikler, som er trængt ind i varmelegemet.
  • Gulvvarme giver en behagelig varmefordeling og masser af komfort. Du får større frihed til at indrette boligen, når du ikke skal medtænke radiatorernes placeringer.
  • Har du gulvvarme som eneste varmekilde, kan det forårsage et lidt højere varmeforbrug. Det kan skyldes, at gulvvarmen er tændt størstedelen af året pga. komforten ved lune gulve, eller pga. utilstrækkelig isolering under gulvvarmeinstallationen, så varmen forsvinder nedad.
  • De fleste gulvvarmesystemer reagerer langsomt på reguleringer, hvilket gør det svært at udnytte varmen fra enten solindfald, eller hvor der er mange personer rummet. En af årsagerne til at gulvvarmen er lang tid om at skifte temperatur er, at slangerne som regel er støbt ned i beton. Det vil sige, at der bliver akkumuleret en masse varme i betonen, som først skal afgives, inden temperaturen begynder at stige.
  • Der findes to forskellige former for gulvvarme - elbaseret gulvvarme og vandbaseret gulvvarme.

  • Elbaseret gulvvarme er et varmekabel, som enten nedstøbes direkte i betonen under gulvbelægningen eller udlægges som varmemåtte, hvor et tyndt varmekabel er vævet ind i et net.
  • Varmemåtten bruges ofte direkte ovenpå et eksisterende underlag lige under gulvbelægningen.
  • Elbaseret gulvvarme bør ikke være eneste varmekilde i et rum, da det ofte giver et overforbrug. Det er en god idé at installere en radiator sammen med gulvvarmen. Det er bedst at indstille termostater, så gulvvarmen står et par grader under radiatoren.
  • Vandbaseret gulvvarme produceres via varmeslanger under gulvet. Slangerne leder centralvarmevandet rundt, så varmen fordeler sig jævnt over hele gulvet.
  • Et nyt gulv lægges eller støbes over varmeslangerne. Varmeslangerne tilsluttes efterfølgende din boligs almindelige varmeanlæg.
  • Vandbaseret gulvvarme er dyrere at installere end elbaseret gulvvarme men til gengæld langt billigere i drift. 
  • Et moderne gulvvarmesystem laves i flere kredse og typisk med blandesløjfe, som samles centralt i et teknikrum eller lignende. Herfra styres temperaturen på det vand, der cirkulerer i slangerne, og det enkelte rums termostat bestemmer således varmetilførslen.
  • Der kan også etableres gulvvarme med en såkaldt returtermostat, som placeres på returrøret, inden det forlader rummet. Termostaten ligner en almindelig radiatortermostat, men føler ikke på rumtemperaturen - men derimod på centralvarmevandets temperatur.

  • En kombination af gulvvarme og radiatorer er den bedste løsning – både hvad angår regulering og komfort. Vælger du en kombineret løsning, vil det typisk være sådan, at radiatorernes opgave er at holde samt regulere rummets temperatur. Gulvvarmen har kun til opgave at sikre, at gulvet ikke føles koldt at stå på. 

  • Solceller er halvledere, der omsætter lys direkte til elektricitet via en fotoelektrisk effekt. Når solens stråler rammer solcellen, får dens elektroner tilført så meget energi, at de bliver slået løs og kan bevæge sig. Elektronerne vandrer gennem solcellen og skaber en spændingsforskel (Volt) og danner dermed en elektrisk strøm (Ampere).

  • Solcellerne er mest effektive i sollys, men selv i overskyet vejr produceres der strøm.
  • Et solcelleanlæg består af flere moduler.
  • Det mest optimale er placering på sydvendte tage, men øst- og vestvendte kan også benyttes. Har du en landejendom eller et hus på landet, kan solcelleanlægget også placeres sydvendt på jorden.
  • Før opsætning af solcellepaneler på tage, bør der tages hensyn til, om tagkonstruktion er stærk nok til at bære et solcelleanlæg. Er der skyggepåvirkninger fra andre bygninger eller eventuelle udluftningskanaler eller ovenlysvinduer, skal solcellepanelerne bygges udenom.
  • Et solcelleanlæg består typisk af et antal paneler, der er koblet sammen og forbundet med en vekselretter via et elkabel. Vekselretteren omdanner den producerede strøm fra jævnstrøm til vekselstrøm, som du kan bruge direkte i din bolig eller sende ud på nettet, når du har overskud.
  • Der findes forskellige typer af solceller, men den mest almindelige består af siliciumlag, der er dækket af glas.
 Siliciumlagene er henholdsvis positivt og negativt ladet og har den egenskab, at de producerer el, når de rammes af sollys.
  • Effektiviteten på en solcelle er målt ud fra, hvor meget af solens energi solcellen kan konvertere til strøm. En typisk kommerciel solcelle ligger på en effektivitet omkring 15-18 %.
  • Afregningen af den producerede strøm foregår efter time for time-princippet. Dvs. du har gratis strøm i den time, det produceres på dit solcelleanlæg. Med andre ord skal du ikke betale afgifter på dit strømforbrug i samme time, som det produceres. Det giver dig en besparelse på ca. 2 kr./kWh (2013).
  • Solvarme omsætter solens varme til energi via solvarmepaneler eller solvarme-vakuumrør.
  • Solvarme bruges til at hjælpe med at opvarme det varme brugsvand og centralvarmevandet i varmeanlægget.
  • Man kan få anlæg til brugsvandsopvarmning alene eller kombineret med centralvarmeopvarmning.
  • I sommerhalvåret kan solvarme yde tilstrækkeligt energi til at opvarme alt brugsvandet, så andre varmekilder helt kan slukkes. Anlægget kan som hovedregel dække 60-70 % af det årlige samlede behov for vand.
  • Solvarme kan etableres i forbindelse med eksisterende varmeanlæg, fjernvarme (kun ved nogle fjernvarmeværker), kedler m.v. samt nye varmepumper (jordvarme og luft/vand-varmepumpe).

  • Bor du på landet – et sted, hvor det blæser – kan husstandsvindmøllen vise sig at være en god investering – både for miljøet og din økonomi.
  • Husstandsvindmøllens primære formål er at levere energi til en husstands eget forbrug af elektricitet og/eller varmt vand.
  • Husstandsvindmøllen opstilles i tilknytning til en fritliggende ejendom, hvor der er mest mulig vind til at drive møllen.
  • Definitionen for en husstandsvindmølle er:
    • Maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip
    • Rotordiameter på op til 15,96 meter (200 m2)
    • Maksimal effekt på 25 kilowatt
  • Normalt er husstandsmøller, der opsættes ved almindelige danske parcelhuse, betydeligt mindre, da en husstandsmølle med de maksimale mål vil udgøre en betydelig gene for både det pågældende og de nærliggende huse pga. støj.      
  • Husstandsmøller kræver ikke nyt elnet som store møller, da strømmen bruges på egen ejendom eller går til nærmeste nabo.
  • En husstandsmølle giver ren samvittighed, gavner miljøet og kan på sigt blive en sund forretning, der giver plads til andre ting i husstandens økonomi.

  • Før du udskifter dine vinduer/døre, bør du vurdere deres tilstand. Et nyt vindue er ikke altid den billigste, bedste eller mest energirigtige løsning. Er vinduesrammen i god stand, kan du vælge at forbedre dit vindue med en ny rude eller en forsatsrude.
  • En forsatsrude er en ekstra rude, der påsættes vinduesrammen eller -karmen, og kan være en meget effektiv energiløsning, hvis den udføres korrekt. Er træværket omkring ruden derimod skadet eller har store utætheder, bør du overveje at sætte et nyt vindue i.
  • Vinduerne fra før 1960’erne er oftest i rigtig god trækvalitet og kan med fordel istandsættes/renoveres.
  • Skal du udskifte eller renovere dine vinduer, bør du være opmærksom på kvaliteten af de vinduer, du køber.
  • I dag er ruder energimærkede i kategori A, B og C.
  • A-mærkede glas og ruder giver dig den mest energirigtige løsning.

  • En etlagsrude er en almindelig rude, der har ét lag glas. Det ene lag glas lader nemt solens varme slippe ind i dit hjem, men desværre slipper den også varmen tilsvarende ud.
  • Har etlagsruden en arkitektonisk værdi, kan du vælge en forsatsløsning for at bevare husets arkitektoniske udtryk, samtidig med at varmen holdes inde i huset.
  • En termorude består af to lag almindelig glas med luft imellem. Solens varme slipper ind gennem ruden, men en del varme slipper samtidig ud. Dog isolerer termoruder meget bedre end etlagsruder.
  • Termoruder er forholdsvis tunge og kræver derfor kraftigere rammer, lister og sprosser.

  • I modsætning til termoruder indeholder energiruder en gasart, der isolerer bedre end luft. Gassen er ufarlig og tungere end luft. Dette reducerer overførelsen af varme fra det inderste glas til det yderste.
  • Energiruder er forsynet med en tynd, usynlig metalfilm, som oftest sidder på den side af det inderste glas, der vender ind mod rudens hulrum. Metalfilmen lader solens stråler passere ind i dit hus men reflekterer varmen, der kommer indefra, tilbage i rummet. Derved undgår du, at varmen forsvinder ud gennem vinduet. 
  • Vinduesramme og karmkonstruktionen er vigtig i forhold til vinduets samlede energimæssige ydeevne.

  • Træ er traditionelt set det mest brugte materiale til vinduer.
  • Trævinduer kan holde i mange år, hvis de er af god kvalitet, godt forarbejdet og vedligeholdt.
  • Trævinduer kræver vedligeholdelse, men er dine trævinduer nye, kan du ofte vente 8-10 år, før de skal males. Herefter bør du male dine trævinduer hvert andet til fjerde år, afhængig af hvor udsat de er for vind og vejr.
  • Træ har en god isoleringsevne, så længe det vedligeholdes.
  • Kernetræ er at foretrække til vinduer/døre. Du bør i øvrigt kontrollere, om de nye vinduer/døre er produceret af lovligt og bæredygtigt træ. 
  • Fordelen ved plastvinduer er, at de næsten er vedligeholdelsesfrie. De skal ikke males og angribes ikke af råd og svamp.
  • Plastvinduer er normalvis billigere i anskaffelse end trævinduer, men de isolerer ofte dårligere end trævinduer.

  • Træ-/aluvinduer har en ramme og/eller karm, der er en kombination af aluminium og træ. Den indvendige del af vinduet er af træ, mens den udvendige del er af aluminium.
  • Træ-/aluvinduer kombinerer træets gode isoleringsevne med aluminiums vejrbestandighed og er vedligeholdelsesfrie.
  • Alubeklædningen forlænger vinduets levetid og reducerer vedligeholdelsen af vinduerne.
  • Skal dine vinduer/energiruder være med sprosser, kan disse pålimes ruden – det mindsker gennembrydninger.
  • Udseendemæssigt er der en mindre forskel på ruder med pålimede sprosser og ruder med den traditionelle løsning. Dog er det en energimæssig bedre løsning med pålimede sprosser. Jo flere sprosser, desto mindre rudefelter og derved dårligere isoleringsevne.
  • Når du skal renovere eller udskifte dine vinduer og døre, bør du have vinduernes placering i forhold til verdenshjørnerne med i dine overvejelser.
  • For at mindske dit energiforbrug kan du vælge forskellige rudetyper på husets forskellige facader. Vinduer og døre mod nord/øst får kun i begrænset omfang "passiv solvarme" og bør derfor have et så lavt varmetab som muligt. Det vil sige, at vinduerne skal have så lav en U-værdi som muligt.
  • På de syd-/vestvendte facader er der mere solpåvirkning. Her bør du også tænke på vinduets evne til at lade de varmegivende stråler fra solen komme ind gennem ruden - også kaldet G-værdien.
  • Jo højere G-værdien er, desto mere solstråling tillader ruden, at der passerer igennem. Derved kan solens stråler bidrage med "passiv solvarme" inde i huset.
  • Du bør altid vælge vinduer med lave U-værdier og G-værdier tilpasset de facader, de er monteret i. Et vindue eller en dørs samlede betegnelse for bl.a. U- og G-værdien er energibalancen (E-værdi).

  • Ydermure kan isoleres på tre måder - hulmursisolering, udvendig isolering (facadeisolering) og indvendig isolering.
  • Hulmursisolering er en nem og effektiv måde at efterisolere ydermuren på. Isoleringen skaber et bedre indeklima og giver en væsentlig besparelse på varmeregningen. Når hulmuren skal isoleres, fjernes enkelte mursten, og isoleringen blæses ind i hulrummet mellem husets yder- og indermur. Hullet lukkes efterfølgende med de samme sten.
  • Hulmursisolering kan synes en stor investering men har oftest tjent sig selv hjem efter få år. Hulmursisolering bør altid ske i samarbejde med en autoriseret isolatør, da isoleringen kan skabe ændringer i fugtforhold i murværket og murens tilstand generelt.
  • Er ydervæggene i din bolig massive, har du mulighed for at efterisolere yder- og indersiden af væggene. Efterisolering af den udvendige side er mest energieffektiv, og du mister ikke noget af dit boligareal. Desuden beskyttes det ældre murværk, og du undgår at flytte elinstallationer, radiatorer og rør, som det er tilfældet ved indvendig isolering. Det kan dog blive nødvendigt at flytte vinduer længere ud i facaden, da lysindfald reduceres, ligesom udluftningskanaler skal flyttes ud til den nye overflade.
  • En ældre kældervæg er typisk udført i beton uden isolering, hvilket ikke er hensigtsmæssigt mht. varmetab og fugt. Den bedste løsning er at isolere kælderen udefra.
  • En ældre kældervæg indeholder ofte en masse fugt, der stadig vil være der efter en indvendig isolering er foretaget. Det øger risikoen for råd og svamp.
  • At isolere kældervæggene er en stor investering, som kræver meget arbejde. Men der er mange penge at spare, og på sigt er det en investering i husets "sundhed".
  • Hvis der er problemer med fugt i kældervæg/-gulv, kan du med fordel få etableret omfangsdræn samtidig med isoleringen af kældervæggene.

  • Taget dækker en stor del af dit hus udvendigt, og loftet udgør en stor del af husets samlede indre areal. Da varmen søger opad, sker der et stort varmetab gennem dit loft eller tag, hvis det ikke er tilstrækkeligt isoleret. Manglende eller dårlig isolering kan desuden være årsag til trækgener og et dårligt indeklima.
  • Hvilken form for isolering, der er mest hensigtsmæssig for din bolig, afhænger af tagkonstruktionen. Et uudnyttet loft med gode adgangsforhold vil være nemt at efterisolere, mens et udnyttet tagrum, hvor isoleringen sidder indbygget i tagfladerne, vil være et større projekt, som i de fleste tilfælde omfatter en totalrenovering af hele tagkonstruktionen.
  • Bruger du dit loft eller din 1. sal som boligareal, skal dampspærren placeres i taget i stedet for etageadskillelsen. Placerer du dampspærren mellem top opvarmede rum, kan der dannes kondens, som kan forårsage råd og svamp.
  • Hvis 1. salen har skunke, skal disse også isoleres. Når du isolerer skunken, bør du isolere ind mod loftsrummet og skunkgulvet ned mod etageadskillelsen. Er der rør i skunkrummet, kan du i stedet isolere skråvæggen ned mod tagfoden, så rørene er på den indvendige side af isoleringen. På den måde sikrer du rørene mod frost.
  • Hvis din bolig ikke har gulvvarme og ingen eller utilstrækkelig isolering, kan der være stor temperaturforskel mellem gulv og loft. Denne temperaturforskel er ofte årsag til trækgener. 
  • Har din bolig derimod gulvvarme og ringe isolering, kan store mængder varme forsvinde ud igennem fundamentet eller ned i jorden.
  • Hvis gulvet skal isolereres, er det nødvendigt at bryde hele gulvet op, hvorefter isolering kan lægges ud, og den nye konstruktion etableres.
  • Efterisolering nedefra er kun mulig, hvis du har krybekælder eller kælder. Der skal i begge tilfælde udføres lufttætte konstruktioner mod undergrunden for at begrænse den radioaktive gasart radon. Radon er en sundhedsskadelig gasart, der findes i undergrunden i varierende koncentrationer.

  • Isolering af rør er en nem og billig måde at spare energi på – også selvom du kun isolerer de mest tilgængelige rør, f.eks. omkring varmtvandsbeholder og fyr.
  • Isolering af rør sikrer, at centralvarmevandet og brugsvandet har den højst mulige temperatur ved tappestederne eller i radiatorerne.
  • Til at isolere varme- eller varmtvandsrørene kan du bruge rørskåle. Mål rørenes diameter, og køb efterfølgende rørskåle i de passende størrelser.
  • Vælg så stor en isoleringstykkelse, som pladsen omkring rørene tillader. Jo tykkere isolering, desto større besparelse.
  • Isolering af rør i bryggers eller uopvarmet kælder begrænser varmeafgivelsen fra rørene. Derfor kan det efterfølgende være nødvendigt at opstille en radiator. Dette er klart at foretrække, da man så har mulighed for at kontrollere og regulere varmen efter behovet og derved undgå varmetab.